Naturgeografisk kan Paraguay deles op i to næsten lige store regioner adskilt af floden Rio Paraguay hvis øvre løb er med
til at skabe et af Jordens største og vigtigste vådområder, Pantanal.
Den Paraguyanske del af Pantanal er ikke ret stor og begrænser sig til den nord-østlige del af delstaten Alto paraguay.
Fuglelivet i Pantanal er så omfattende, at det vil være en umulighed at opremse dem alle her, men det meste er her: Ara, Tukan,
Skestork, Ravnegrib, Kalkungrib, Kongekondor, Nandu + hundredvis af arter af vadefugle, svømmefugle, spurvefugle, rovfugle mm. I alt
skulle der være ca 600 fuglearter. Af pattedyr finder vi Jaguar, Puma, Flodsvin, Navlesvin, Sumphjort, Mankeulv mm. Der er flere mindre
kattearter og alle verdens tre arter af gumlere er repræsenteret: Bæltedyr, Dovendyr og Mygersluger.
Af krybdyr er det Anaconda og Kaiman der stjæler opmærksomheden, og i træerne er der især Brøleaber, Kapuchineraber og dovendyr.
Kommer vi væk fra Rio Paraguay bliver det mere tørt og floraen ændrer sig til tør tornet skov der bliver tyndere og lavere jo længere
vestpå man kommer. Afhængig at jordbunden er der dog store variationer og bevoksningen kan være alt
fra decideret skov langs floder, over palmeskov til halvørken. Dette område kaldes "Gran Chaco Boreal" og strækker sig tværs over landet og gennem Argentina og Bolivia til man
når foden af Andesbjergene.
Øst for Rio Paraguay ændrer landskabet sig til et kuperet skovklædt terræn gennemskåret af floder med
flere vandfald. Dyrelivet er det samme som i skovene længere nordpå, men langt mindre talrigt på grund af den
større befolkningstæthed. Dyr som Jaguarer, tapirer og araer er så godt som udrydet i den sydøstlige del af landet.... fortsættes...
|
Fotograf: Nadine Quiñonez, Paraguay.
Fotograf: Diego Herrera, Lambaré-Paraguay. Kontakt: Diego Herrera
|